Vi har d. 1. marts 2018 udsendt følgende besked til vores medlemmer:
Kære SUL-medlem,
Som du sikkert har set i medierne, er forhandlingerne om de offentlige overenskomster på både det statslige, kommunale og regionale område brudt sammen i løbet af den sidste uge.
Sammenbruddet skyldes en række store uenigheder mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Blandt andet vil arbejdsgiverne ikke opfylde fagbevægelsens krav om en reallønsfremgang, der svarer til væksten i resten af samfundet, sikre den betalte frokostpause samt give lærerne en arbejdstidsaftale.