SUL bakker op om fabevægelsens krav ved OK18!

I løbet af efteråret 2017 har vi i SUL været i dialog med vores medlemmer omkring, hvilke krav vi skal stille, når vi skal genforhandle vores overenskomst med Modernisseringsstyrelsen her i 2018. Vi har afholdt lokale møder, lavet rundringnninger, indsamlet krav digitalt og gennemført en medlemsunderøsgelse.

Det er der kommet 12 stærke krav ud af. Du kan se den samlede liste her.

Hårde forhandlinger venter forude

Finansministeriert og Moderniserignsstryrelsen har desværre ageret ualmindelig aggressivt overfor fagbevægelsen og lønmodtagerne i det seneste stykke tid - blandt andet ved at true med at fjerne den betalte frokostpause og ved at udbrede misvisende informationer om lønudviklingen i den offentlige sektor. Vi forbereder os derfor på nogle hårde forhandlinger.  Vi lover dog at knokle og gøre alt for at sikre overenskomsten og skabe forbedringer for alle medlemsgrupper, f.eks. når det gælder løn, forberedelse og muligheder for opkvalificering.

SUL begynder først sine forhandliner, når CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og Forhandlingsfællesskabet har afsluttet de overordnede forhandlinger med Moderniseringsstyrelsen. Vi bakker naturligvis op om den øvrige fagbevægelses krav om blandt andet lønstigninger, en arbejdstidsaftale for lærerne og en afvisningen af Moderniseringsstyrelsen urimelige krav om forringelser.

Studenteransatte og alle andre offentligt ansatte knokler hver dag for at sikre, at det danske velfærdssamfund hænger sammen - til gavn for alle. Det er på tide, at vores løn- og arbejdsvilkår kommer til at afspejle vores indsats!

Tags: