Prøv kræfter med arbejdsret!

SUL - Studenteransattes Landsforbund søger 2-4 stud. jur til vores frivillige arbejdsrets retshjælp. På nuværende tidspunkt er vi 5 i vores sagsbehandlerteam, men vi kan ikke følge med den stigende sagsmængde. 

Som en del af sagsbehandlerteamet vil du have direkte kontakt til både medlemmer og overenskomstparter samt selvstændigt føre forhandlinger. Som en del af teamet vil du hurtigt blive selvstændig sagsbehandler for 1-2 sager. Hvis en af dine sager ender ved forhandlingsbordet vil du som udgangspunkt repræsentere SUL sammen med formanden eller lederen af juridisk afdeling.

 

Hvad forventer vi af dig:

Arbejdet kræver kendskab til individuelle og kollektive perspektiver af arbejdsretten. Da vores modparter er offentlige myndigheder, er en sund interesse og evne for forvaltningsret ligeledes en god kvalitet. Du skal være i stand til at kunne håndtere og føre et sagsforløb på egen hånd, og gerne kunne bidrage med sparring og input til de øvrige sagsbehandlere. 

Som udgangspunkt går du på kandidaten, men bachelorstuderende med relevant erhvervserfaring eller lignende vil ligeledes komme i betragtning.

 

Frivilligt arbejde:

Som frivillig i SUL’s sagsbehandlerteam, modtager man ikke løn, i stedet får man en unik mulighed som studerende for at prøve kræfter med arbejdsretlig jura. De frivillige fører selv deres sager fra start til slut, og får derigennem en masse praktisk erfaring med arbejdsret. Samtidig er man med til at hjælpe og gøre en forskel for studerende, der er kommet i klemme på deres studiejob. Ydermere bliver man en del af et team og et fællesskab, hvori man selvfølgelig kan bruge hinanden til sparring omkring sagerne.

 

Hvem er vi:

SUL er en mindre, frivilligt drevet fagforening og hovedorganisation, der med egen overenskomst og hovedaftale repræsenterer de studenteransatte på landets universiteter samt arkitektskoler, musikkonservatorier og kunstakademier.

Alle i retshjælpen er passionerede arbejdsretsinteresserede, der identificerer sig med lønmodtagersiden. Vi er ambitiøse og vi kæmper for at vinde, og har altid noget med hjem fra forhandlingerne.

 

Arbejdstid:

Vi forventer at du som ansøger kan bruge ca. 5 timer om ugentligt på arbejdet, hvor der er møde sagsbehandlerteamet hver mandag kl 18.

Hvis du vil høre mere om os eller vores arbejde, er du velkommen til at tage kontakt til Leif Donbæk på telefon 2066 7216.

Ansøgning og CV sendes til post@sul.nu senest den 14. oktober 2016.

Ansøgninger behandles løbende.